0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Et ugeblad for lattermilde': Fem hjerter til bogen om de sjoveste blade i Danmarkshistorien

Vittighedsbladene var ventiler for de mentalitetshistoriske understrømme – ganske som de (a)sociale medier er det i dag. Morten Thing har udført et stykke kulturhistorisk pioner-arbejde ved endelig at fortælle de danske blades historie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Corsaren 1847, fra ’De danske vittighedsblades historie
Tegning: Corsaren 1847, fra ’De danske vittighedsblades historie
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Et ugeblad for lattermilde’. Sådan lød undertitlen på Danmarks første egentlige humoristiske ugeblad, Kjøbenhavns Natkikkert, som udkom 1837. Men ikke er nær så kendt som Corsaren (1840-53), der jo indskrev sig i litteraturhistorien ved at gøre nar ad Søren Kierkegaard – da han selv havde beklaget sig over i dansk litteratur at være »den eneste, som ikke udskjeldes« der i bladet.

De færreste husker vel detaljerne i polemikken mellem Kierkegaard og den unge Corsar-skipper, M.A. Goldschmidt, men også den mangel kan nu bekvemt afhjælpes, takket være Morten Thing. Den særdeles produktive kulturhistoriker giver her i forbifarten en fin gennemgang af pennefejden og tegneren Peter Klæstrups berømte karikaturer af nationalfilosoffen med paraply og for korte bukseben.

Tegningerne er nemlig en væsentlig del af den satiriske presse – Thing gengiver over 900 af dem! Rigtig mange anonyme, ligesom i bladene dengang, men også en kongerække af tegnere, fra Klæstrup over Alfred Schmidt og Storm P. til Jensenius, Ungermann og Bo Bojesen, indtil den aktuelle satire helt og holdent blev overtaget af dagspressen.

Den tykke bog er også på den måde et pionerarbejde i krydsfeltet mellem pressehistorien, kunsthistorien og litteraturhistorien. Og om skiftende reproduktionsteknikkers betydning for bladtegnernes indsats, først i kampen for demokrati og ytringsfrihed og siden i brugen af den.

191 danske publikationer oplister Thing i sin kronologiske oversigt. Lige fra ’Dend forkerte Mercurius’ (1726-27, »det første Vittighedsblad i Danmark og tillige det første Smudsblad« skrev en pressehistoriker i 1882) over Blæksprutten (1888-2014) og Svikmøllen (1915-) frem til Smil (1948). Alle bygger de på ’vittigheder’ (så der bliver også plads til f.eks. Hudibras). Nogle udkom kun med et enkelt nummer, andre var så sejlivede, at de her får deres egne kapitler, bl.a. Folkets Nisse (1851-92), Punch (1873-95) og Klods Hans (1899-1926), alle mere konservative end Ravnen (1876-1921).

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce