For et par år siden anmeldte jeg en roman af Morten Sabroe. Faktisk fik jeg den på et afbud fra en anden anmelder og havde derfor en ultrakort deadline. Thi Sabroe er i den klasse – og den er fornem, skal jeg hilse og sige – at han partout skal anmeldes på dagen. Men nattesøvn er ikke altid en nødvendighed. Jeg gav romanen tre hjerter. Hvilket svarer til midt på skalaen, ungefær et syvtal på den gamle karakterskala.
Næppe var min anmeldelse bragt, før en god ven fra en anden avis mailede, om jeg mon havde læst, hvad Sabroe skrev om mig på Facebook, hvor jeg ikke er aktiv. Sabroe vidste ikke kun, hvornår jeg havde modtaget hans bog, og hvor lidt tid jeg havde brugt på den. Nej, jeg var selvfølgelig en eklatant fiasko, som mit eget forlag burde kassere.
