Kim Leine skriver som et isbjerg, der kælver.

Ordene brager ud af hans fantasi, men fantasien matches af form, og kapitlerne falder på plads i mønstre: fædre og sønner, kristne og vildmænd, handel og mission, gamle tider og nye. Der er det kvindelige og det mandlige, der er protestanter, papister og sværmere. Først og sidst er der Grønland og Danmark. Kulturmødet. Konflikten. Rød mand og Sort mand.