Kim Leine – mit liv som misbruger. Vist på DR 2 30. juli. Kan ses på dr.dk til 28. august.
En sygeplejerske stjal medicin til sig selv. Først for at dulme sine følelser. Siden også, fordi sygeplejersken var blevet fanget i afhængighedens fængsel. Forløbet er ikke enestående, og samtidig med at det er et helvede for narkomanen og dennes nærmeste, er det svært at begribe for udenforstående og tabuiseret af omverdenen.
At blive seksuelt misbrugt som barn er et andet svært begribeligt og tabuiseret helvede. Forfatteren Kim Leine har været begge steder og skrevet om det, blandt andet i romanen ’Kalak’. At han i dag er forfatter og har et struktureret liv som familiefar med hustru og børn, hænger direkte sammen med, at han i modsætning til fleste andre afhængige er kommet ud af sit misbrug.
»Når nu man har overlevet, skal man jo bruge det«, sagde han et sted i portrætprogrammet ’Kim Leine – mit liv som misbruger’. Ikke alle overlever at være syge af misbrug.
I programmet, der stadig kan ses på dr.dk, fortalte han ærligt og reflekteret om de overgreb, han var udsat for af sin far, og det stofmisbrug, der overtog ham år senere, mens han arbejdede som sygeplejerske på et hospital i Østgrønland.
Udsendelsens tone var ufordømmende, og indimellem var der plads til, at Kim Leine formulerede noget, der gjorde hans historie særligt tankevækkende. Som da han talte om, at han blev en »grænseløs« person af farens seksuelle misbrug. Han blev et menneske, der var ude af stand til at sige stop, hvor han burde sige stop. Uanset hvem og hvad han havde med at gøre.
Tv om Danmark serveres med ligeså meget forloren smalltalk som i 'Aftenshowet'Egentlig kunne hele udsendelsen have haft fokus på, hvordan det var for Kim Leine ikke selv at kunne sætte grænser for noget som helst, og hvordan han i dag har struktur i sit liv. I stedet valgte tilrettelæggerne en reportageform, så vi som seere kørte i taxa med Leine i Grønland, var hjemme hos ham og hans hustru i Danmark og kom med ham hen til det grønlandske hospital, hvor han stjal stoffer i arbejdstiden engang, og hvor han nu for første gang siden mødte den kollega, der afslørede ham.
De mange forskellige vinkler og nedslag gjorde helhedsindtrykket fragmentarisk. Historien om Kim Leine er så utrolig stærk, og programmet havde været endnu bedre, hvis man havde droppet halvdelen af vinklerne eller gjort portrættet længere.
Man skal være ret klar i mælet, hvis man skal nå fra helvede til ro og stabilitet på bare 27 minutter med en så rig personlighed som Kim Leine. Men inspirerende var programmet til gengæld. Da det sluttede, havde jeg pillet ’Kalak’ ud af reolen. Nu læser jeg den igen.
fortsæt med at læse
