Lyt til artiklen
Sofie er lige droppet ud af gymnasiet på grund af en depression, da hun som 19-årig begynder på højskole. Her møder hun en to år ældre mand, der pludselig giver hende den tryghed, hun har savnet i barndommen. Han holder om hende, når hun græder, krammer og trøster hende, som en voksen trøster et lille barn.
Da han begynder at snakke om sex, forstår Sofie det ikke. Men det er jo noget, man gør. Mennesker gør. Og han giver jo så meget. Og når han siger, at han gør det for hendes eget bedste, og fordi han mener, at hendes lyst til at dø vil forsvinde, hvis hun bare oplever, at sex er rart – så lærer Sofie at spalte kroppen fra hovedet og undertrykke sine egne følelser. Eller som hun skriver i en ny bog:
