Hver gang jeg åbner en af Ngugi wa Thiong’os bøger, læser et interview eller et af hans essays, sker der det samme: Kloden drejer lige en kvart omgang, perspektivet korrigeres, verden falder på plads.
Som da Thiong’o i The Guardian for et par uger siden delagtiggjorde læserne i følgende lille refleksion: »90 procent af Afrikas ressourcer forbruges i Vesten. Men på en eller anden måde har vores sprogbrug fået det vendt om – det er Vesten, der ’hjælper’ Afrika«.





