''Jeg er farmor’ hedder Mikael Josephsens nye bog, nummer 2 i en planlagt lettere bekendelseslyrisk misbrugstrilogi. Den første, ’Knæk’(2016), beskrev klart og kontant et ophold på en lukket psykiatrisk afdeling i Svendborg. Her kæmpede jeget med sit misbrug og sine psykiske problemer. I den nye bog – som, kan jeg godt afsløre med det samme, ikke er lige så god – er jeget blevet udskrevet og har nu fået en lejlighed i en boligblok et sted. Her fortsætter kampen med psykisk sygdom, afhængighed og medicin. Her prøver jeget at få en hverdag, et liv, op at stå og køber blandt andet i den forbindelse to fugle, som han kalder »farmor og farmor«. Og så får han også gentagne gange besøg fra kommunen:

»Om torsdagen snakker jeg med en misbrugsrådgiver/ hun er et par og tyve/ på urtete og har evidens for/ det kognitive og mindfulness/ jeg har lyst til snaps direkte fra flasken/ når jeg går derfra//fuglene er døde/ først den ene så den anden/ man kan ikke se/ ind til fiskene// jeg køber to nye fugle/ men det er ikke helt det samme/ jeg døber dem igen farfar og farmor/ sommetider kommer min søn/ for at se om jeg er i live/ det er jeg ikke// alligevel går det godt, bedre/ min søster mener at jeg/ bare mangler en kone/ fra thailand«.