0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Do troed, do tænt, do sked så det strænt«: Umiskendelige og herlige Pia Juulske grundtoner udfoldes til stor læsefryd

Med paradokser, gentagelser, portrætter og rytme skanderer Pia Juuls nye digte det forgængelige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Hougaard (arkiv)
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

Pia Juul har begået en herlig digtsamling.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forbi’ hedder Pia Juuls lille nye digtsamling, og det lyder jo umiddelbart temmelig vemodigt: Skal vi nu høre om alt det, der er forbi? Og ja, det skal vi, men vi skal også høre om det, der er der her og nu (»Men du ler her, nu«), og første gang, der står ’forbi’, handler det ikke om at være forbi, men om at forbi. Således åbner samlingen med et langt socialbevidst og temmelig prosaagtigt digt om at gå forbi byens tiggere og hjemløse og smile til sin telefon.

Fra de første siders prosabredde er det en fryd at komme til de smalle fyndige, pointerede rytmiske digte, som præger resten af samlingen. Der lægges ud med en trommehvirvel af et digt: »Der er så meget jeg gerne vil nævne/ for at holde det i live/ og endnu mere jeg/ ikke tør røre ved af frygt for/ at det så vil dø«. Så pointeret kan man digte om forholdet mellem det flygtige liv og det fikserende sprog.