Kan man være ven med fjenden? Biografisk roman om Erik Scavenius stiller spørgsmålet, hvor langt et menneske kan og skal gå på kompromis uden at miste sig selv

Erik Scavenius’ liv fra 1942 og frem til hans død i 1962 er i fokus i Kosovic’ andet bind af sin biografiske roman om politikeren. På billedet ses Erik Scavenius i samtale med Adolf Hitler. Arkivfoto Polfoto
Erik Scavenius’ liv fra 1942 og frem til hans død i 1962 er i fokus i Kosovic’ andet bind af sin biografiske roman om politikeren. På billedet ses Erik Scavenius i samtale med Adolf Hitler. Arkivfoto Polfoto
Lyt til artiklen

I slutningen af romanen mødes Erik Scavenius og Dr. Best 4.maj 1945. De er begge bekymrede for, hvordan det skal gå dem efter befrielsen. Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark fra november 1942, aner, at han vil få en dødsstraf (hvad han så også fik, men derefter blev den omstødt til en fængselsstraf).

Scavenius prøver at berolige ham med, at han jo reddede mange danske jøder fra kz-lejrene ved at lække tyskernes deportationsplaner. I Dr. Bests egen optik, sådan som Kosović skildrer det, har Best forsøgt at redde Danmark fra Hitlers galskab – og det samme har Erik Scavenius efter sin egen mening også gjort med sin forhalings- og samarbejdspolitik i sit forsøg på at redde landet fra det, der var værre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her