Det er, som om det er blevet et tilbagevendende fænomen i de danske aviser: Når journalister og kritikere taler om litteraturens autentiske historier, er det aldrig middelklassens køkkendramaer eller overklassens jetsetliv, de fleste tænker på.

For uanset hvor stiliserede fortællingerne er, føles det åbenbart altid mere ægte, når de drejer sig om underklassens kriminelle miljøer og sociale kontrol. Tænk bare på, hvordan værkerne af Yahya Hassan og Morten Pape er blevet mødt.