Bo Tao Michaëlis anmelder nyt bind af Grangé: I dette storladne skæbnedrama a la en Wagner-opera uden musik savner jeg un peu humor midt i blodbadet

Grangés andet bind af 'Ondskabens ritual' er fyldt med jungletrommer, voodoo og vold. Pr-foto Richard Dumas
Grangés andet bind af 'Ondskabens ritual' er fyldt med jungletrommer, voodoo og vold. Pr-foto Richard Dumas
Lyt til artiklen

Sidst vi hørte om den franske politimand Erwan Morvan, havde han efter 780 sider afsløret den infernalske og infame seriemorder Sømmanden. Troede han i hvert fald. Men under afsløringen har han startet en klapjagt på familiens mange ugler i mosen. Blandt andet faderuglen, Grégoire, som har skjult og fortrængt både egen baggrund i Congo og barndommen i efterkrigstidens Frankrig. Derfor må sønnen og faderen af sted ind til Afrikas sorte hjerte, Joseph Conrads forfærdelige Congo, som tilsyneladende ikke er blevet bedre og blidere end dengang, den belgiske konge bestialsk malkede dette ulykkelige land for værdier.

Samtidig hjemme i Frankrig bliver lillebrors italienske svigerfar skudt død i noget, som ligner bandekrig mellem magtfulde familier. Så her i Jean-Christophe Grangés anden del af hans flamboyante slægtssaga om djævelske samlebåndsmordere fortsætter vi med død og drab som metervare og i store bundter. Lidt færre end sidst rent sidetalsmæssigt, til gengæld med langt flere lig i og uden for lasten end i forrige bind.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her