De engelske Rose-krige i 1400-tallet er dramatisk stof. Det demonstrerede allerede Shakespeare med skuespillene om ’Henry VI’ og ’Richard III’. Og hvor Shakespeare nok tog sig friheder i forhold til de historiske fakta, skabte han til gengæld med sit mesterlige sprog den ypperste skurk i skikkelse af den deforme Richard.
Omvendt forholder det sig med Conn Igguldens 4. og sidste bind om Rose-krigene, ’Flammesol’. Her er intet selvstændigt sprog og ingen interessante personer, kun en historisk velresearchet gennemgang af de mange slag og intriger, fortalt helt uden nerve eller indre drama.
