Klummen er en udmærket genre, som kan forbinde det personlige med det almene, udfolde større perspektiver af den lille oplevelse, springe fra det ene til det andet efter associationens princip.

Og mange af Suzanne Brøggers tekster i ’Norsk omelet’ er rigtig fine klummer, men at læse 350 sider klummer i ét stræk kan godt føles lidt anstrengende, lidt som at sidde ved siden af et venligt og ikke uklogt menneske på en lang togtur og lægge øre til hendes konstante pludren hele vejen. For pludret, det bliver der.