Der er skrevet meget, også på dansk, om Jugoslaviens sammenbrud. Forfatterne er i de fleste tilfælde kvinder og mænd, der selv var til stede – journalister, soldater, nødhjælpsarbejdere og aktivister.

Når man som jeg har ligget fladt på maven i en majsmark uden for Vukovar, mens maskingeværkuglerne lavede huller i kolberne lige over mit hoved, og sneget sig langs murene på Sniper’s Alley i Sarajevo, skal man lige vænne sig til tanken om, at det ikke er nok at være øjenvidne for at forstå, hvad der foregik. Den slags oplevelser præger jo én for livet.