Det ville være forkert at kalde Tjekhovs noveller for uudgrundelige og sige, at hans sprog er skønt og detaljeret som for eksempel Turgenevs – hos ham finder man næppe en linje som: »De begyndte at tale om kærligheden«, som det hedder i ’Om kærligheden’, titelnovellen i en samling, der er udkommet på Rosinante – i Jan Hansens perfekt afstemte danske.

Tjekhov er mere ordknap, ofte næsten journalistisk rapporterende i sin historiefortælling: »Donets-jernbanen. En trist station, der skinner hvidt og ensomt ude på steppen«.