Originaltitlen på denne tyske bestseller er mere dobbelttydig end den danske. På tysk var fortiden nemlig aldrig helt, som den burde have været, og som man foretrækker at huske den. Hvis det havde været tilfældet, havde den godt nok også været mere end noget for sig på det kæmpestore nordtyske sindssygehospital, hvor bogens forfatter og skuespilleren Joachim Meyerhoff voksede op som yngste søn af tre hos direktøren, professoren, ja nærmest kongen over det hele.
Patienterne, hvoraf hovedparten var børn og unge, var for manges vedkommende så mærkværdige, både af opførsel og udseende, at man næppe tror det muligt, og de fik vel at mærke lov at forblive så i denne helt egen isolerede verden. Alt udenfor er der, såsom en by med en skole med lærere, men er trods egne særheder ikke så nærværende og virkelige som faderens udstrakte rige med den lille familie i centrum. Også de i en egen virkelighed med rollerne stramt fordelt.
