Det er vel et af den slags hoveder, en moderne, globalt orienteret og lokalt indigneret forfatter allerhelst vil kigge ind i: terroristens. Hvorfor ifører en ung kvinde sig en vest med sprængstof, der vil kunne »knuse knogler og mase de indre organer på mennesker inden for fem, måske ti meters radius«.
Hvad får hende til en vinteraften at gå ind i en butik i Göteborg sammen med Amin og Hamad, et IS-flag lavet af sorte plastiksække og en blodig drøm om at gøre det af med en svensk satiretegner og samtlige gæster til aftenens debatarrangement »i alle muslimers æres navn«. Hvad får hende til at filme de grædende hætteklædte gidsler og Amin med maskinpistolen og at sende det hele live? Og hvad kunne eventuelt få hende til at stoppe op, vågne af blodrusen og ændre kurs?
