I dag klokken 18 begynder det for alvor for os danskere. Med noget så håbløst analogt og gammeldags som et pift i en fløjte vil dommeren blæse gang i kampen mod Peru i en af en af verdens største underholdningsmaskiner, VM i fodbold.
I den næste måned indtil finalen 15. juli gælder det sådan set bare om at overleve den massive masse af tv og anden mediedækning. Bagefter vil både krop og hoved formentlig føles omtrent så tomt for andet end luft som selve den der fodbold, underholdningen skal skabes med.


