Boko Haram og skolepiger fra Nigeria. Sådan er min første tanke, da jeg læser titlen. Hvis man havde bibeholdt originaltitlen, ’Hvid krysantemum’, var man hurtigere kommet på rette spor: Vi er i Japan og omegn. Emnet er ikke afrikanske piger, men de koreanske piger og unge kvinder, som den japanske besættelsesmagt stjal gennem en årrække og brugte som ’trøstekvinder’. En ulækker og totalt forløjet betegnelse for slaver, der blev sultet, mishandlet og dagligt voldtaget af et utal af mænd i soldaterbordeller, bl.a. i det af Japan besatte Manchuriet.
Historien om de mishandlede var en tavs skam i årevis, helt ifølge koreansk kulturtradition. Man regner med, at der var fra 50.000 til 200.000 bordelslaver, hvoraf en stor del aldrig genså deres hjemland. Hvis de gjorde, tav de om det, de havde været ude for, men gode liv fik kun et fåtal af de mærkede. Den blodige koreanske borgerkrig udviskede med sine lidelser og overgreb også kvindernes historie. Først i 1991 trådte en modig koreansk kvinde frem og lagde sag an mod Japan. Siden har der været demonstrationer i Seoul, og Japan har skiftevis løjet, beklaget og trukket beklagelsen tilbage.
