Hvor kan man blive glad helt op i hårrødderne over, at der er nogen, som har overskud og overblik til at skrive sådan en komplet usandsynlig og temmelig usammenhængende historie som ’Dallas København’ med den tanketunge undertitel ’Intet forandrer sig aldrig’.
Forfatteren er Peter Molde-Amelung, og ham kender du garanteret fra adskillige gakkede, grænseoverskridende indslag på diverse medier. Det er f.eks. ham, som engang forsøgte at få nogle hestepiger til at spise hestebøffer på TV 2. Nu forsøger han at formidle den komplette historie om en pige, der bor i en stor tågeramt villa midt i Frederiksberg Have (København) med sin oldefar.





