Frits Andersen har begået epokegørende litteraturhistorie, der beretter om eventyreres møder med tahitianske nymfer og en nøgenhedskultur, der har været med til at forme Europas forestillinger om idealsamfundet.
Stillehavet er ikke spor stille.
I selve Stillehavets navn mærker man de europæiske navngiveres bestræbelser på at udstyre det voldsomme ocean med positive egenskaber. Og de øer i Fransk Polynesien, Tahiti ikke mindst, som siden 1700-tallet er blevet fremstillet som et løssluppent paradis, hvor lysten altid får sin udløsning, mens milde briser kærtegner den nøgne hud, er også en konstruktion.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
