I de islandske sagaer sker det, at det slår klik for helten, som i blodrus går bersærk. Det skal ikke forstås i overført betydning – det er en helt fysisk bersærkergang, der er tale om.

Når titelfiguren i ’Egils saga’ eksempelvis går bersærk, bliver han nærmest til et vilddyr, blodet sprøjter, og knogler knuses. Den slags uciviliseret vildskab hører fortiden til, kan man tænke, men i ’Kata’ af islandske Steinar Bragi får man fornemmelsen af, at der stadig i dag ulmer en vrede og en vildskab som magma under overfladen på den geologisk aktive ø.