Der er noget utidigt over Annie Le Brun. De midnatsdybe øjne, sminken: En pudret sky i et flor af lilla puf. Den vølveagtige stemme, der lyder som en piben fra et andet århundrede, måske et fremtidigt.
Lejligheden på øverste etage lige ved Porte Saint-Denis, hvor hun, en af Frankrigs førende Marquis de Sade-kendere (Le Brun var chefkurator på Musée d’Orsays store udstilling om »den guddommelige Marquis« i 2014) har boet i årtier med sin mur af bøger og knokkeltykke tropepalmer, der er ved at bryde loftporten til himlen åbent.






