Der er en talemåde, vi bruger, når vores forældre dør: Nu er det mig, der sidder yderst på bænken. Dér har den 90-årige Knud Sørensen siddet længe. Nu rejser han sig fra den alleryderste ende af møblementet og går de sidste, inspicerende skridt i terrænet.
Om lidt skal de skilles, ordene og han. Ordene vil gå deres egne veje, hen til andre tastaturer. »Lad os sammen ønske os lykke/ på hver vores rejse«.





