Man kan beskylde Carsten Jensen for mange ting, men ikke for at lefle for læserne. Det gør han heller ikke i sin nye bog. Den er ganske vist ret kort, men føles både tung og lang at komme igennem.
Selve opbygningen er i sig selv en udfordring – bogen består af 109 små essayistiske tekster, nogle med en klar intern forbindelse, andre mere løsrevne, hvad der gør læsningen ganske krævende. Man kommer aldrig ind i et flow, på stort set hver eneste side skifter temaet eller perspektivet, og man skal igen og igen minde sig selv om, hvor det nu var, vi kom fra.
