Verden er pudsig. Ikke egentlig af lave, bare lidt løjerlig. Det indser man, hvis man ser den fra samme vinkel som Peter Poulsen i hans nye digtsamling.
Når folk har nået en vis alder, bliver trapper et problem. Men alle problemer kan ses fra en lys side, hvis man tager sig sammen: »Vi har vores lille køkkentrappe/ så vi behøver ikke at falde ned/ fra Mount Everest eller Mont Blanc./ Vi kan blive hjemme og falde ned«.






