I gymnasiet havde jeg en veninde, der ikke kunne forestille sig at blive grim af alderdom og derfor erklærede at ville begå selvmord i en alder af 30. I irske Louise O’Neills Young Adult-dystopi ’Skabt for dig’ glæder skolens teenagepiger sig tværtimod over at have en udløbsdato. Koner elimineres, når de fylder 40 år, konkubiner udløber lidt tidligere. Kun de grimme piger, som ingen mænd vælger, og som dermed klassificeres som kyske, må lide den tort at opleve alderdommens rynker og forfald.
Ambitøst science fiction-værk gør klimakatastrofe til avantgarde og er simpelthen et mesterværk






