0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Jan Guillous skallesmækkende alter ego giver den gas i slægtskrønikens indtil videre bedste bind

Det ottende bind i romanserien 'Det store århundrede' om familien Lauritzen i 1900-tallet er spækket med arbejdersympati. Det lover godt for de to der endnu mangler at udkomme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR
Foto: PR

Alt er med i Jan Guillous bog. Selvfølgelig gennemsyret af IB-affæren, om svensk efterretningsvæsens brug af provokerende agenter indfiltreret i landets venstresnoede miljøer.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dagens gåde: Hvilken forfatter kan tænkes at komme med følgende udsagn i 1975: »»En Latour årgang 61’«, konstaterede han.

»Glimrende valg til at fejre vietnamesernes sejr««? Selvfølgelig svenskeren Jan Guillou, hvis fjerne mål og utopi må være en ligestillet, dog elitær verden. Hvor Stefan Zweig danser wienervals med Rosa Luxemburg, mens adel og arbejderklasse kammeratligt skåler med hinanden i fransk årgangsvin, spiser sorbet og i fællig skoser den forfærdelige middelklasse, hvis kvinder går i mink, hvis mænd er socialdemokrater.

I hans nyeste på dansk, ’Dem der dræber drømme sover aldrig’, med afsæt i begyndelsen af 1970’erne, er der grønt lys for den røde fløj. Aldrig har du set så megen arbejdersympati uden en eneste øl! Anført af forfatterens gennemgående alter ego, den skallesmækkende Erik Ponti med italienske aner og så forfatterens forholdsvis nye egospejl, franskmanden Eric Letang.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce