Ny tegneserie viser, hvordan skærmen skaber distance, men samtidig bringer nye venskaber med sig

Den ene er debutant, den anden garvet serieskaber med flere bøger og priser bag sig. Den ene handler om en ung pige og et computerspil, den anden om en midaldrende mand og hans cykel. ’Lonely Journey’ og ’I dag har jeg gode ben’ er vidt forskellige tegneserier, der dog begge fortæller personlige historier om, hvor svært det kan være at føle sig hjemme blandt andre mennesker.

På snoede bjergveje glider han af sted, hovedpersonen i Lars Hornemans poetiske tegneserie ’I dag har jeg gode ben’. På en elegant Merckx-racercykel i Tour de France-gule tegninger glider han opad, forbi et slot med en interessant forhistorie, forbi et mindesmærke. Da han nærmer sig toppen, gør menneskemængden vejen snæver, dannebrog vajer, og med verdensmestertrikoten runder han et skarpt hjørne.

Pludselig er det franske bjerg blevet en københavnsk cykelsti, den lette racer en fornuftig citybike. Før var han cykelrytter, nu er han cyklist. I typiske Jørgen Leth-vendinger – »Jeg er en klassementsrytter/ Bjergene er mit foretrukne terræn« – lader hovedpersonen Tour-fantasien gribe ind i hverdagen, og på Knippelsbro rækker han sejrsvant armene i vejret. En kvinde glor vantro på ham over cykelkurven.

Selv om Lars Horneman er en rutineret tegner med stribevis af bøger bag sig, er det først inden for den seneste håndfuld år, at hans egentlige gennembrud er kommet. Tegneserielangdigtet ’Når jeg ikke er til stede’(2014) udkom til begejstrede anmeldelser og modtog flere priser, mens den hjerteknugende flygtningehistorie ’Zenobia’ (s.m. Morten Dürr, 2017) for nylig tangerede Rasmus Klumps rekord som mest oversatte danske tegneserie nogensinde: 17 sprog!

’I dag har jeg gode ben’handler om at være midaldrende mand. Om store og små drømme, barnlige glæder og voksne bekymringer.