Majbritt Maria Nielsen vil gerne være min veninde. Hun vil også gerne være din. Hun vil gerne være »hende i toiletbåsen ved siden af dig, der har en ekstra tampon. Og hende, der endda bilder sig ind, at du kan lære noget af mig«, som hun skriver i forordet til sin nyudgivne bog, ’Søsterskriftet’.
Bogen har ingen genrebetegnelse. Den består af en række af ’skrifter’: »selvværdsskriftet«, »voksenskriftet«, »kropsskriftet«, »sexskriftet« osv., der alle indeholder en række regler eller anvisninger til at få lidt mere styr på sig selv og sit liv.






