Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Line Ørnes Søndergaard
Foto: Line Ørnes Søndergaard

THINK PIG lyder sloganet for nogle af hovedpersonerne i østrigeren Robert Menasses roman' Hovedstaden', der handler om EU og dets to store projekter: Fred og svineproduktion.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øf øf øf: Klukkende morsom roman beskriver EU som lige dele fredsprojekt og svinefarm

Der mangler en anelse varme på apparatet i østrigeren Robert Menasses drabeligt ambitiøse satire over det europæiske samarbejde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst


Bruxelles var i 1914 verdens smukkeste og rigeste by. Men så kom der nogen »trampende tre gange, to gange med støvler og geværer, derefter i gummisko og med fotografiapparater«, siger en gammel bruxellois her i ’Hovedstaden’.

Ja, og så kommer alle de svin. Eller som romanen helt enkelt begynder: »Dér løber en gris!« Den øffer rundt i centrum af Bruxelles omkring Sainte-Catherine-pladsen, og den tøffer rundt på romanens første sider fra hovedperson til hovedperson, så vi får dem alle introduceret, holocaust-overleveren David de Vriend, EU-bureaukraterne Martin Susman og Fenia Xenopoulou, økonomiprofessor Alois Erhart, politikommissær Émile Brunfaut, lejemorder Ryszard Oswiecki m.fl.

Det er suverænt fortalt, og romanens tematik trækkes lige så sikkert og hurtigt op: Den Europæiske Union er et fredsprojekt med svineproduktion – to ting, der jo ikke nødvendigvis behøvede at hænge sammen. Men det gør de som bekendt. Det er i hvert fald ikke undertegnede flæskestegsformede dansker, som skal dementere de faktiske forhold i kødindustrien, som østrigske Robert Menasse tager afsæt i.

’Hovedstaden’ er en drabeligt ambitiøs satire over Den Europæiske Union og alt dens væsen, en kæmperoman, som i 2017 fik det tyske bogmarkeds store pris, Deutscher Buchpreis. Og selv om bogen i sin satire knap lader sten på sten tilbage af unionen, er den alligevel som mod- eller vrængbillede et opbyggeligt projekt. En EU-roman med mange sprog og europæiske stemmer: hollandsk, fransk, polsk, græsk (skrevet med græske bogstaver) og tysk, naturligvis – skrevet af en østriger, Robert Menasse, der måske ikke er super-europæer, men dog tror på »den europæiske tanke« mere end de fleste. Den, man elsker, tugter man.

Og så kommer alle de svin

Det østrigske blik på verden, på Europa, på Østrigs og EU’s kolo-abnorme svineproduktion: Gang på gang griber man sig i at tænke, at ’Hovedstaden’ kunne være skrevet af en dansker. Wien og København er vel nok hovedstæder i Europas to mest småborgerlige samfund (undskyld, schweizere, jeg ved, at I kan konkurrere), og Robert Menasses samlede bevidsthed, hvis sådan et fænomen findes, er i al sin opposition mod dette samfund formet af det.

Det er klukkende morsomt og sprængfyldt med klicheer, som vi kender. Hør blot her, hvad han lader kommissionsformandens kabinetschef Strozzi, en italiener med adelig baggrund og rød silkevest, sige om sin bureaukratkollega, svenskeren Lars Ekelöf, en hardcore lutheraner: »Man kan ikke nå til enighed med en mand, der på alle punkter føler sig moralsk overlegen og derfor betragter ethvert kompromis som et forræderi mod sine moralbegreber«.

Gang på gang griber man sig i at tænke, at ’Hovedstaden’ kunne være skrevet af en dansker

Det generelle udtryk for bureaukrater her i ’Hovedstaden’ er salamandere, ligesom kælenavnet for EU-Kommissionens kulturdepartement er »Noas Ark«, et fartøj, hvis eneste formål som bekendt er at sikre sin egen overlevelse.

Fenia Xenopoulou er topbureaukrat i Arken, Martin Susman er højtstående bureaukrat i Arken, og ligesom alle andre ombordværende i narreskibet tænker de først og fremmest på at komme tørskoet i land et eller andet sted i EU-systemet, som i hvert fald ikke har noget med kultur at gøre, thi kultur er det værste, man kan beskæftige sig med: ingen prestige, intet budget, ingen karrieremuligheder. Guderne må vide, hvad »Europas grundlægger«, Jean Monnet, mente, da han sagde: »Hvis jeg skulle begynde forfra, ville jeg begynde med kulturen«? Men han sagde det nok heller ikke, citatet er vist apokryft.

Kælenavnet for EU-Kommissionens kulturdepartement er »Noas Ark«, et fartøj, hvis eneste formål som bekendt er at sikre sin egen overlevelse

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bemeldte højtstående østrigske bureaukrat Martin Susman fostrer den idé at foranstalte et stort jubilæum for EU-Kommissionen, The Big Jubilee Project, som skal forankres i Auschwitz og betone det allermest fundamentale i EU-tanken: »Aldrig mere Auschwitz«.

Martin Susmans bror, som er almægtig østrigsk svineproducent, er til gengæld formand for de forenede og endnu mere almægtige European Pig Producers med sloganet THINK PIG. Og sådan er romanen som allerede sagt spændt ud mellem fredsprojektet og svineproduktionen.

Robert Menasse skriver med vild virtuositet og læner sig hele tiden op ad Robert Musil og ’Manden uden egenskaber’. Romanen rummer en vældig viden om alt det europæiske netop i disse år med migrationer, populisme og al god grund til at sige ’aldrig mere Auschwitz’. Think big, det er faktisk nødvendigt, og det er da et kors for tanken, at gravsens alvorlige politikere og store dele af et EU-bureaukrati straks oversætter til Think pig.

Romanen rummer en vældig viden om alt det europæiske netop i disse år med migrationer, populisme og al god grund til at sige ’aldrig mere Auschwitz’

Hvis man tænker rigtig stort, bør EU naturligvis bygge sin egen hovedstad, hvad romanens titel jo diskret antyder. Hvor denne hovedstad bør ligge, har Arkens embedsmænd en storslået idé til, og læseren kan selv gætte ud fra ovenstående. Det går galt, og det er der naturligvis rigtig meget, der gør i denne apokalypse, som det er meningen, at man skal grine ad. Det gør man også, men det er næsten for meget af det gode, for man savner også lidt varme på apparatet og føler sig som læser lidt fastlåst i forfatterens kolossale klogskab og overblik over satiren.

Det går galt, og det er der naturligvis rigtig meget, der gør i denne apokalypse

Det ligger nok i selve genren, men jeg har dog undervejs gennem ’Hovedstaden’ sendt mere end én tanke til franske Albert Cohen (1895-1981), som skrev en af det 20. århundredes største kærlighedsromaner, ’Herrens udkårne’, Belle du Seigneur, som samtidig er en satire over Folkeforbundet i mellemkrigstidens Genève. Hos Albert Cohen er der en hede og forelskelse, som ikke udelukker parodi og satire, og som jeg savner lidt hos den mesterlige Menasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Genève var mellemkrigstidens Bruxelles. Verdens mest småborgerlige by næstefter Wien, København og alle de andre byer. Kukure. Svinefarme. Og fred i vor tid.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden