Der stinker. Det larmer. Der er alt for mange, alt for fattige mennesker. Bagefter kan han ikke forstå, hvordan han og hans makker er sluppet ud i den anden ende af slumkvarteret med livet i behold.

Man må forestille sig, skriver han, »en samling af nogle tusinde pjaltede mænd, nogle tusinde halvnøgne kvinder og nogle tusinde aldeles nøgne børn sammenknugede og opstablede i et eneste stræde, omtrent som vor københavnske Per Madsensgang! Hvilken gyselig dynge af elendighed! Hvilken vrimmel af usle! Hvilken lummervarm pestdamp af levende, livløs og død uhumskhed!«.