Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


 Tv-serien 'Babylon Berlin' har taget mange danske seere med storm.
Foto: Pr-foto

Tv-serien 'Babylon Berlin' har taget mange danske seere med storm.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogen bag tv-serien 'Babylon Berlin': Ligner den?

Volker Kutschers ’Den våde fisk’ er den flotte tv-series litterære forlæg, men der er færre gustne gangstere og jazztrompeter og mere neddæmpet hverdag i bogen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var Berlinerluft en dessert, en likør eller en slager fra 1890’erne. For rigtig mange danskere er den blevet lig med Tysklands absolut dyreste og mageløst flotte fjernsynsserie ’Babylon Berlin’. Jamen, der er sågar danskere, som har genfundet deres glæde ved vor store nabo via filmens grandiose genskabelse af Weimarrepublikken med alt, hvad dertil hører fra kabaret og charleston til Bertolt Brecht og Fritz Lang, ekspressionisme og erotisme.

Den litterære forlæg for Tom Tykwers flamboyante føljeton er såmænd Volker Kutschers ti år gamle debutroman i hans krimiserie med strisseren Gereon Rath, nys genudgivne ’Den våde fisk’. Ligesom i serien begynder vi i det Herrens år 1929, lige før nazismen i brune uniformer ankommer til den tyske hovedstad. Fjenden er kommunisterne, som her tolv år efter den russiske revolution anføres af den infame Stalin, som stadigvæk tror på verdensrevolutionen.


Vi begynder således med et russisk lig i en bil i en kanal. En meget speget og snart politisk sag, som den katolsk opdragede Gereon Rath fra Köln med et drab i fortiden snart bliver involveret i. Han kastes ind i en malstrøm af mord og mystik, komplot og konspiration. Mestendels med frontkammerater og krigsveteraner, der indædt hader demokratiet lige så meget som jøder og socialdemokrater. Alt sammen noget, vi kender fra serien.

Mere gedigen og tung

Men rolig nu. Der er temmelig stor forskel på romanen og filmen. Volker Kutschers krimi er skrevet i en so oder so neddæmpet prosa uden de store stilistiske svinkeærinder, dog med udslag af pludselig død og skoldhed knippelsuppe. Hans Fallada podet med James Ellroy.

Rath er mindre narkotiseret, dog en smule korrumperet. Men han har ingen traumer fra en verdenskrig, som blev afsluttet, før han kom til fronten. Charlotte Ritter er ikke en prostitueret proletartøs, men en jurastuderende borgerkvinde, som gør karriere i politikorpset. For provinsdrengen Rath repræsenterer hun den smarte berlinske overklasse, han så gerne vil omgås.

Alt i alt er Kutscher mere interesseret i at skildre dagliglivet i mellemkrigstidens Tyskland med voksende nazisme i det små i hverdagen end Tykwers larmende, Fritz Lang-agtige og lyssky Weimarrepublik med gustne gangstere og letlevende damer i klokkehat og bananskørt. Mere virkelighedens trummerum end Weimarrepublikkens jazztrompeter. Kutschers serie om Gereon Rath er i mine øjne mere gedigen tysk og tung end Philip Kerrs mere elegante, men også noget overvurderede Berlin Noir-serie om Raths kollega Bernie Gunther i næsten samme periode.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden