Når der er gået en halv times tid af første afsnit af Tom Tykwers rent ud sagt brillante serie om Berlin i Weimar-republikkens sidste år, går det stille og roligt op for en, hvor skrap en modsætning, hvor dårende en diskrepans der er mellem de bjergtagende billeder og så den lurvede virkelighed, disse gestalter foran ens øjne.
På den ene side er der den spirende moderne storby i al dens pragt med sporvogne, pølsevogne, Ford-vogne og ladvogne side om side med hastigt spadserende mennesker på vej til dagens dont eller hjem fra sold.




























