»Bare fordi de værker, vi udgiver, ikke er opbyggelige, betyder det ikke, at de er destruktive«, siger Lasse S. Bertelsen (th.), redaktør på Sidste Århundrede sammen med Mads P.L. Pedersen
Foto: Peter Hove Olesen

»Bare fordi de værker, vi udgiver, ikke er opbyggelige, betyder det ikke, at de er destruktive«, siger Lasse S. Bertelsen (th.), redaktør på Sidste Århundrede sammen med Mads P.L. Pedersen

Bøger

Mikroforlag: »Det er lige før, at det bedre ville kunne betale sig at bruge pengene på galopbanen end at udgive bøger«

Kender du dine mikroforlag? Politiken har talt med to markante danske mikroforlag om deres litterære ambitioner. For et af dem er det et ønske om at nuancere litteraturhistorien. For det andet er det en drøm om at gentænke mennesket som væsen.

Bøger

Uanset hvad Gyldendal og de andre store forlag gør eller ikke gør, trives den kuriøse litteratur i Danmark. Rundtomkring i landet skyder flere og flere små boghandlere, bogcafeer og ikke mindst litteraturfestivaler frem, og en af de stærkeste tendenser i den litterære undergrund, mikroforlagene, bliver flere og flere. Her drejer det sig ikke om profit, men om udgivelsespoetik.

Vi har talt med to af de mest markante mikroforlag, der på hver deres måde præsenterer danske læsere for en alternativ måde at anskue litteraturen på.

Feel bad-bøger

I en lille, men højloftet lejlighed på Amager holder Forlaget Sidste Århundrede til. Det høje loft er vigtigt; det giver plads til lige så høje reoler, hvor bøgerne alligevel må stå i dobbeltlag for at kunne være der. Jeg vælter et par på gulvet, da jeg sætter mig ved spisebordet, hvor to af forlagets tre redaktører byder på te.

Der har efter min opfattelse været en tendens i den danske litteraturhistorie til at fokusere på opbyggelighed

Sidste Århundrede blev stiftet i 2015 af lejlighedens ejer, Mads P.L. Pedersen, og de to andre redaktører, Steffen Skaarup og Lasse Skjold Bertelsen, og forlaget udgiver oversat litteratur inden for det, stifterne selv kalder for »en lidt sortsynet, monoman modernisme«, med ønsket om at forsøge at udvide den danske forståelse af litteraturhistorien.

»Det er jo lidt ’feel bad-bøger’, vi udgiver, og det er der nok ikke så mange, som gider læse hele tiden. Måske lige ud over os,« siger Mads Pedersen og griner.

Og feel bad-bøger er det helt klart. Med udgivelser som ’Nekrofilen’, ’En antisemits erindringer’ og ’De lemlæstede’ er det ingen overraskelse, at det efterhånden tre år gamle forlags udgivelser lægger sig i den dystre og sortsynede ende af udgivelsesspektret i Danmark.

Hvis de ovennævnte titler og deres forfattere, Gabrielle Wittkop, Gregor von Rezzori og Hermann Ungar, ikke umiddelbart siger dig noget, får du et lille fingerpeg: Tænk i forfattere, der kunne have flettet litterære fingre med franske Louis-Ferdinand Céline og Georges Bataille og irske Samuel Beckett. For ligesom i disse forfatterskaber er det hos Forlaget Sidste Århundrede det excentriske og det groteske, der dyrkes.

Den slags er der oftest ikke et stort salg i. Det medgiver Lassen Skjold Bertelsen, forlagets tredje og sidst tilkomne redaktør:

»Det er lige før, at det bedre ville kunne betale sig at bruge pengene på galopbanen end at udgive bøger. Men det er jo ikke for pengenes skyld, vi gør det«.

Litteratur, der lever i skyggerne

En af inspirationskilderne til forlagsprojektet var Karsten Sand Iversens udgivelse ’Skyggebiblioteket’ fra 2002, hvor den danske oversætter og kritiker går på opdagelse i afkrogene af litteraturhistorien og præsenterer værker og forfatterskaber, der af sproglige eller politiske årsager aldrig har fundet vej til Danmark. Ligesom hos Forlaget Sidste Århundrede er der på den måde tale om bøger, der både befinder sig i den kanoniserede litteraturhistories skygge, og som samtidig dykker ned i skyggerne af den menneskelige psyke og sind. Flere af forlagets udgivelser er fyldt med både sort humor, nihilisme og seksuelle såvel som voldelige eskapader i mange forskellige afskygninger.

Hvilken udvidelse af litteraturhistorien er det, I præsenterer læserne for?

»Fælles for alle eller i hvert fald en stor del af vores titler er, at hovedpersonerne er irrationelle og oftest også til dels usympatiske. Den type litteratur har traditionelt ikke været så udbredt i Danmark. hvor der efter min opfattelse har været en tendens til at fokusere på opbyggelighed. Men bare fordi de værker, vi udgiver, ikke er opbyggelige, betyder det ikke, at de er destruktive. Måske er der også en slags opbyggelighed i at blive konfronteret med sin egen irrationalitet? Åh, nu bliver det jo lidt et paradoks; så er vi måske lidt opbyggelige alligevel!«.

Sortsynet hersker

Selv om destruktionen ikke er central for forlaget, er det alligevel bl.a. forestillingen om en nært truende destruktion, der har været medbestemmende for navnet Forlaget Sidste Århundrede:

»Det er jo egentlig et lidt plat ordspil. Navnet kan referere til sidste århundrede, altså 20. århundrede, som en del af vores udgivelser udkom i første gang, men det kan også referere til dette århundrede som det sidste århundrede. Som i nogensinde. På den måde repræsenterer forlagets navn i sig selv også lidt det sortsyn, som er fremherskende i flere af vores titler«.

Cyborgs, økologi og feminisme

I en anden ende af mikroforlagsspektret befinder Laboratoriet for Æstetik og Økologi sig: et bredt kulturinitiativ, der bl.a. har forlagsvirksomhed, og som beskæftiger sig med det, de selv kalder for ’flerartet lidelse’, det vil sige, klimakrisens konsekvenser for både mennesker, dyr, planter og landskaber og alt derimellem.

For de involverede er det ikke en forhåbning om at præge litteraturhistorien som sådan, der driver værket, men i stedet en drøm om at skabe en samtale på tværs af fagdiscipliner, alt sammen med det fælles mål at forandre den måde, vi forstår os selv og vores rolle som mennesker i relation til omverdenen på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er interesserede i at undersøge muligheden for at etablere en litteratur, hvor naturen er en medskabende aktør frem for et objekt, man bare beskriver og ’bruger’ i sin kunst

Forlaget har bl.a. udgivet titler af de amerikanske digtere Juliana Spahr og Joshua Clover samt teoretikeren og professoren Donna Haraway, der arbejder i et krydsfelt mellem kønsteori, videnskab og teknologiteori. Haraway er bl.a. kendt for sit ’Cyborg Manifesto’, hvori cyborgen som figur repræsenterer en afvisning af gængse grænser mellem eksempelvis menneske, dyr og maskine. Ifølge en af initiativets stiftere, Ida Bencke, er det en lignende idé om at gentænke grænserne mellem menneske og omverden, som Laboratoriet for Æstetik og Økologi anser for en afgørende del af deres forlagspoetik.

Projektet forekommer umiddelbart meget politisk. Har I en forhåbning om, at I kan skabe en reel forandring i verden via jeres kunstpraksis?

»Vores forhåbning er i hvert fald at tilbyde nogle andre måder at identificere mennesket som væsen på. Hvis vi har én stor vision, så er det den. Og det fortsætter vi med vel vidende, at vores kulturproducerende arbejde ikke nødvendigvis er meget vigtigt i den store klimasag, men det er her, vi er, og det er det, vi kan bidrage med«.

Vi bliver ved

Navnet Laboratoriet for Æstetik og Økologi er både et udtryk for den eksperimenterende praksis, initiativet i høj grad arbejder ud fra, og samtidig peger navnet i retning af den krydsbefrugtning mellem kunst og natur, som ifølge Bencke er fuldkommen central for, at vi kan ændre vores opfattelse af menneskets relation til naturen:

»Litteraturen har traditionelt set været meget naturinteresseret, men på et meget beskrivende niveau, hvor naturen altid bliver et objekt. Vi er interesserede i at undersøge muligheden for at etablere en litteratur, hvor naturen er en medskabende aktør frem for et objekt, man bare beskriver og ’bruger’ i sin kunst. Og selv om vi måske ikke har fundet den ultimative måde at gøre det på endnu, bliver vi ved. En stor del af vores metode er at blive ved problemerne og spørgsmålene, også selv om det er problemer, vi ikke nødvendigvis finder en løsning eller svar på«, siger Bencke.

Det er lige før, at det bedre ville kunne betale sig at bruge pengene på galopbanen end at udgive bøger

Er I et aktivistisk tiltag?

»Det ville jeg nok ikke kalde os, men det er også et spørgsmål om de ofre, man bringer. I forhold til hvad rigtige miljøaktivister sætter på spil for deres sag, synes vi ikke rigtig, vi kan være bekendt at kalde os det. Vi sidder jo rimelig lunt og trygt i vores lille mikrokulturskabende laboratorium«.

»Men på den anden side, hvis man skal være lidt idealistisk, er vi som initiativ drevet af ideen om, at hvis man skal finde små sprækker af håb i det her klimarod, vi befinder os i, har vi hårdt brug for at kunne tænke os selv, vores rolle som mennesker i verden, radikalt anderledes. Det er ikke nok at finde på nogle bedre forbrugsvaner eller indføre mere ambitiøs klimalovgivning, det er et helt tankesæt, der skal ændres. Og i den gentænkning af os selv og vores rolle i verden har kunsten en ret stor berettigelse«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lige dele angst og glæde

Laboratoriet for Æstetik og Økologi fokuserer i høj grad på det taktile og visuelle i deres udgivelsespraksis. En stor del af deres titler håndsys ligesom hos eksempelvis mikroforlaget OVBIDAT, der blev stiftet af forfatter Rolf Sparre Johansen i 2010, og som bl.a. står bag udgivelser af forfattere som svenske Athena Farrokhzad og danske Lea Marie Løppenthin og Cecilie Lind.

Vores projekt befinder sig nærmest i en form for skizofren position udspændt imellem lige dele angst og sorg over klodens tilstand og lige dele glæde og legesyge

Laboratoriet arbejder desuden med en række skæve formater, og på den måde kan en del af de udgivne titler betragtes som bogobjekter frem for bøger, hvor en stor del af udgivelsens potentiale ligger i selve det fysiske format. Dette var også en af årsagerne til, at Laboratoriet for Æstetik og Økologi modtog Schade-prisen for exceptionelt boghåndværk for godt og vel et år siden. Men til trods for de kuriøse formater er laboratoriets projekt også præget af en stor og til tider sorgfyldt alvor:

»Vores projekt befinder sig nærmest i en form for skizofren position udspændt imellem lige dele angst og sorg over klodens tilstand og lige dele glæde og legesyge, som eksempelvis kommer til udtryk i titlernes fysiske udformning. Det felt, vi arbejder i, er så spændende, og det er virkelig eksploderet inden for de sidste par år, hvilket det er en stor glæde at være en del af. Vi forsøger så godt, vi kan, at blive i den glæde, at holde fast i den, selv om det er nogle meget tunge og, ja, angstfyldte problematikker, vi arbejder med«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce