Den nye S-togs-station Carlsberg Station blev indviet. Samtidig blev Enghave Station taget ud af drift. S-tog.
Foto: Finn Frandsen

Den nye S-togs-station Carlsberg Station blev indviet. Samtidig blev Enghave Station taget ud af drift. S-tog.

Bøger

Historien om Carlsbergfondet er på en og samme tid en underlig og en fantastisk historie

Carlsbergfondets historie er fortællingen om de kloge hoveders ledelse af bryggerivirksomheden, men også om vejen fra en hemmelig monopolaftale til kampen på det globale ølmarked.

Bøger

Historien om Carlsbergfondet er på en og samme tid en underlig og en fantastisk historie.

Carlsberg har ikke bare formået at være en central, stor virksomhed op gennem det 20. århundrede, men var yderligere i stand til at diktere spillereglerne. En helt usædvanlig position i dansk sammenhæng. Siden Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, i 1876 testamenterede bryggerierne til Carlsbergfondet har virksomheden udgjort en bærende søjle i det danske virksomhedssystem.

Hele denne medrivende historie fortælles veloplagt af Ditlev Tamm i en ny bog, som er baseret på fondets arkiv.

Vi får ført historien helt op til i dag med analyse af de seneste fundatsændringer i 2013, som udstikker retningen for virksomhedens strategi på det internationale ølmarked.

Bogens historie er ikke om Carlsbergfondets uddeling af midler til forskning og videnskab, men om dets rolle som ledende organ i en af landets største virksomheder. Vi får dermed et helt unikt kig om bag scenetæppet blandt beslutningstagerne omkring bestyrelsesbordet.

Øl og kasinoøkonomi

Tamm har et skarpt blik for Carlsbergs udvikling i samspil med samfundsstrukturens og vanernes udvikling, og bogen er på mange måder et stykke danmarkshistorie.

Frem til 1891 var der ingen ølskat på det danske marked, og Carlsberg nød i den første fase rigtig godt af fraværet af nogen form for aktieselskabslov eller statsregulering i øvrigt. Takket være stigende urbanisering og en større arbejder- og middelklasse blev der solgt store mængder afgiftsfri øl.

Konkurrence er normalt en god ting i en markedsøkonomi, og dansk økonomi var frem til 1914 kendetegnet ved at være en af de mest liberalistiske, men det gjaldt bare ikke for Carlsberg og deres største konkurrent Tuborg. I stedet for at kæmpe om markedet indgik de to bryggerier i 1903 en hemmelig aftale, som delte markedet mellem dem.

Den mærkeligste aftale

Aftalen betød, at de to virksomheder en gang om året hældte overskuddet ned i en pulje, som derefter blev delt ligeligt mellem de to virksomheder. Denne aftale var hemmelig indtil 1970, og vi har af gode grunde ikke vidst meget om administrationen af erhvervshistoriens besynderligste aftale.

Det siger sig selv, at sådan en aftale krævede tillid mellem parterne, hvilket bestemt ikke altid var tilfældet.

Der er tale om et helt unikt bidrag til dansk virksomhedshistorie

Det er Tamms store fortjeneste, at han kaster lys over dette hemmeligholdte samarbejde mellem de to bryggerier, som kun nøjedes med at konkurrere om, »hvem som lavede øllet bedst«.

Aftalen er ikke mange år gammel, før Tuborg i 1909 havde et meget stort overskud på deres nye produkt ’flaskeøl’, og der var mange i virksomheden, der kviede sig ved at skulle betale 3,35 millioner kroner til Carlsberg. Resultatet var, at der blev lagt et låg på produktudviklingen hos begge virksomheder.

Det kom i stedet til at handle om at sikre stabilitet og vished om, at begge virksomhedsledelser kunne fortsætte med at sidde solidt på 70 procent af markedet. Det gode spørgsmål er derfor også, hvorfor blev de to virksomheder dog ikke bare fusioneret, så man derved kunne vokse uden interne begrænsninger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fusionen blev overvejet flere gange og var meget tæt at ske. Her viser Tamm, at det bliver skudt ned igen og igen af hensyn til beskyttelse af Carlsbergfondet.

I 1916 blev det afvist af Vagn Jacobsen, som vægtede fondets sikring højere en virksomhedens vækst. Det samme skete i 1921, da rigsarkivar Kristian Erslev var formand for fondet. Han troede ikke på ideen om, at de to virksomheder kunne vokse sammen, og der var ikke meget tillid til Tuborgs direktør. »Vi tror ikke på Dessaus loyalitet hverken ind- eller udadtil«, skrev Erslev.

Professorvælde

Ditlev Tamms bog giver en fascinerede indsigt i den virksomhedskultur, som præger en fondsejet virksomhed, og der bliver leveret kvalitetsanalyser af et helt særligt dansk fænomen, hvilket op gennem historien har gjort det svært for udenlandske virksomheder at gennemskue, hvem der egentlig havde magten i Carlsberg.

Helt galt gik det i kølvandet oven på fusionen med norske Orkla i 2000. Ægteskabet holdt ikke, fordi den professionelle ledelse i Orkla aldrig følte sig sikre på det professorale styre i Carlsbergfondet.

Orkla havde tillid til den administrerende direktør Flemming Lindeløv, men de fik aldrig etableret nogen nævneværdig kontakt til Carlsbergfondet. Dertil kom, at Carlsbergfondet til sidst ikke mere havde tillid til deres egen administrerende direktør, og dermed var Lindeløv historie.

Hele dette højspændte forløb bliver beskrevet i detaljer af Tamm baseret på Carlsberg-akter, og der er tale om et helt unikt bidrag til dansk virksomhedshistorie. Men det korte af det lange er, at hvis Orkla havde forstået Carlsbergfondet kunne historien have fået en anden ende.

Bogen er spækket med historier om nogle af de største opkøb af virksomheder i dansk historie, og meget få har vel troet på, at vi skulle få mulighed for at læse historien om Carlsberg og Heinekens opkøb og opdeling af Scottish & Newcastle i 2008 baseret på centralt beslutningsmateriale.

Som forfatter er Ditlev Tamm eminent til at vække arkivalierne til live og få det fortalt med de dramaer og perspektiver, som der gør denne bog til en fornøjelse at læse. Som læser får man serveret en fortælling, som giver læseren indsigt i udviklingen i et fond, som er gået fra at have fokus på stabilitet til gradvist at udvikle sig til en storspiller på de mest konkurrenceprægede markeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er drama for alle penge i historien om, hvordan Carlsberg er blevet verdens tredjestørste bryggeri, og hvordan et fond har formået at udvikle sin magt over tid.

-----------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at Carlsbergfondet støtter kunst og kultur, men det tager Ny Carlsbergfondet sig af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden