Forfatter Sanne Munk Jensen er selv vokset op i Skagen og har brugt nogle af sine egne erfaringer i romanen 'Tag gaden tilbage', der handler om en gymnasiepige fra Hirtshals. Bogen har hun skrevet sammen med Sarah Engell.
Foto: Hein Photography, 2018

Forfatter Sanne Munk Jensen er selv vokset op i Skagen og har brugt nogle af sine egne erfaringer i romanen 'Tag gaden tilbage', der handler om en gymnasiepige fra Hirtshals. Bogen har hun skrevet sammen med Sarah Engell.

Bøger

Forfatter bag ny Hirtshals-roman: »Vi har skam været rundt. Det er man nødt til, når der er så meget kutter med«

’Tag gaden tilbage’ handler om Polly fra Hirtshals, der får sexfotos delt på Facebook og bliver lagt for had af alle omkring sig.

Bøger

Hvordan tør I - to forfattere omkring de 40 - give et bud på, hvad nutidens unge tumler med?

»Hvad gør, at piger bliver dømt anderledes, når de går i byen, end drenge gør? Hvorfor får drenge highfives, mens pigerne udskammes? Det er jo ikke kun drenge, der gør det, men lige så meget piger, der udskammer piger for at sikre deres position. Sådan nogle ting kan man godt huske, fra da man voksede op. Så måske er det mere et spørgsmål om at skrive om noget, som vi selv kan huske følelsen af, end det er et spørgsmål om at forsøge at regne ud, hvad de unge vil have«.

Hvordan fandt du og Sarah Engell sammen?

»Vi bliver tit nævnt i samme sætning, hvis snakken går på hardcore realistisk ungdomslitteratur. Og så mødtes vi til en reception på Gyldendal, fik hel masse rødvin og blev enige om, at vi da skulle skrive noget sammen. Og da rødvinstågerne havde lagt sig, havde vi heldigvis begge stadig lyst til det«.

Hvordan skrev I sammen? I samme rum, via mail eller hvordan?

»Først snakkede vi om, hvad bogen skulle handle om. Hvad ligger os på sinde, hvad er vi indignerede over, hvad kradser? Så byggede vi karakteren op – vi var enige om, at Polly skulle være fejlbarlig, men stærk – og så skrev vi næsten hele første udkast på to skriveophold, hvor vi sad sammen. Vi plottede nogle kapitler ud ad gangen, skrev så et kapitel hver og byttede, og så havde man fuld frihed til at skrive om eller slette det hele. Der var ingen fløjlshandsker der«.

Hvordan er I gået til opgaven rent sprogligt? Rystede I på hånden, når I skulle ramme en ung jargon med udtryk som ’pregame’ eller ’nice fuckface’?

»Dialog dyrker vi helt vildt. Begge to. Jeg læser altid dialogen højt, for så kan man høre, hvis den lyder stiv. Og hvis det ikke lyder som noget, der kunne komme ud af min mund, kan det i hvert fald ikke lyde rigtigt i en 16-årigs mund. Og så er vi jo ungdomsforfattere og færdes meget i det miljø, ser ungdomsserier og læser andre ungdomsbøger, så selv om vi ikke har siddet og eavesdroppet (smuglytte, red.) på Christianshavns Gymnasium, har vi et ret stort kendskab til det«.

Hvorfor foregår romanen i Hirtshals?

»Vi ville gerne vise, at der sker noget uden for København. Og vi ville gerne placere Polly et sted, som hun ikke kunne komme væk fra, et sted, hvor man er sovset ind i sit rygte og sin historik. I København kan man måske skifte gymnasium eller flytte til en anden bydel, hvis livet brænder på. Det er der ikke mulighed for i Hirtshals. Der ved alle, hvem din mor og far og din familie er, hvad du er en del af. Det kan du ikke flygte fra, og det kunne vi godt lide«.

»Og så ville vi gerne vise, at udkanten også kan noget. At det har en værdi. Da jeg selv var ung, kunne jeg ikke komme hurtigt nok til København, men selv om jeg syntes, det var stramt at vokse op i en lille by, kunne det også noget. Fandt jeg ud af. Og det vil vi gerne vise. Den handler meget om at stå ved dig selv, stå op for dig selv og være i dig selv. Og så kan det være mindre vigtigt, hvor du er rent geografisk«.

Hvordan researcher I? Har I spist pomfritter på havnen i Hirtshals?

»Ja, det har vi! Vi blev vist rundt af Hirtshals Fiskeriforening og fik et langt foredrag om alt fra trawl til notbådsfiskeri. Og så interviewede vi piger fra folkeskolen i Hirtshals om, hvordan det var at vokse op der. Så vi har skam været rundt. Det er man nødt til, når der er så meget kutter med«. «.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce