Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningSjældent har jeg sat så mange streger i en bog ved dobbeltbundede udsagn og drilske dialoger. Det er Laura Ringo, der er på spil igen. Nu med den svære toer. Forrige år kom den lille flyvefærdige roman ’Cremasterrefleksen’ om ’ordstøvsugeren’ Karla fra Lolland, som gik temmelig meget i stå på uni i Odense over at møde verden i dens fulde udtræk.
Nu er hendes beslægtede romansøster Mia flyttet til Folehaven i København – der hvor alle blafferne står – for at læse noget med litteratur på det lokale uni. Forfatter Ringo er en gave til alle læsere uanset køn og alder, fordi hun holder snuden i sporet trods de indlagte fester og faster. Med en trodsig uskyld lukker hun op for smil gennem tårer og lancerer en række personer, der er så ensporet selvoptagede, at det bliver interessant. Laura Ringo er i slægt med andre af de skrivende opstoppernæser som Vibeke Bækkelund Lassen og Anja Hitz. Det er godt, vi har dem!
I samme seng
’Papirbryllup’ fortæller om en slags festlig aften hjemme hos Pil og Mia i Matadors tegn. Her er både Røde og Laura med flere, og de fejrer pigernes etårsdag som samboende. Pil og Mia sover i samme seng, men de har ikke sex sammen. De fråder derimod chokoladeis i litervis, som de så afleverer i wc-kummen bagefter, således at deres kampvægt i forhold til livet ikke kommer i nærheden af godkendt. De forskellige kapitler præsenteres med klokken og klirren. For eksempel er tiden 03.53, da ham, de kalder Idioten, men som også hedder Røde og Bue, kommer tilbage til lejligheden med pomfritter.
Der er skæg og alvor nok til resten af året i ’Papirbryllup’
I forlængelse af de enkelte tidsmarkeringer hopper Laura Ringo elegant over i en opdatering fra fortiden om elskere og elskerinder, nedture og opture samt meningen med det hele. Gerne på indirekte tysk, som er Pils fag, fordi hun taler det i forvejen. Når timerne bliver små, kan de godt finde på at afspille DDR’s nationalsang ’Auferstanden aus Ruinen’ fra YouTube. Ellers er der ingen politiske signaler i denne bog.
Livet, sproget og smøgerne
Midt i alle sprogblomsterne og de grineflippede iagttagelser er Laura Ringos historie båret af en stor kærlighed til livet, sproget, smøgerne, flaskerne, sorgen og – kærligheden. Der er skæg og alvor nok til resten af året i ’Papirbryllup’. Den bekræfter, at tiderne med seriøst superego og latent krænkelsesparathed måske kan grines og grædes ned til naturlig størrelse. For som forfatterens navnebror sang engang: »I get by with a little help from my friends«. Tak for sangen, Laura!
