Med ’Ulysses’ ændrede James Joyce litteraturens målestoksforhold. Da den udkom i 1922, sprængte den hidtidige skalaer for, hvad en roman formåede. Joyce smed en litterær håndgranat ind i litteraturens fine stuer og udfordrede både læsere og litteraturkritikere og de censurmyndigheder, der fandt hans roman obskøn.

Ulysses opnåede det største, en modernistisk roman kan opnå: at blive forbudt og siden tilladt, som da dommeren i den berømte retssag, hvor selve staten USA havde anlagt sag mod ’Ulysses’, kastede håndklædet i ringen: »Mange steder forekommer den mig at være beskidt, men selv om den indeholder mange ord, som sædvanligvis anses for anstødelige, har jeg ikke fundet noget, som jeg anser for at være anstødeligt for anstødelighedens egen skyld«.