Birgithe Kosovic: ’Den inderste fare’ I + II.

»I sine to store romaner skriver hun jo om politikeren Scavenius, men hun skriver allermest om begær. Hun udpensler hans besættelse af kvinden, af kvinden som objekt. Det er et fortvivlende begær, som forstyrrer de store beslutninger. Det er megalækkert, det er rent og også fortvivlet. Det er rent begær. Og det er ret godt klaret, for vi taler om en mand, der går med strømpeholdere. Der er sådan en scene, hvor hun tager hans sko og strømper af. Romanerne skildrer det lystfulde, det fortvivlede blik, han har på kvinden og hendes attributter og huller og hemmeligheder«.