Det kan godt være, at Kristina Ohlssons voksenkrimier har høj klasse, men det har hendes børnekrimier ikke.

Tag ’Zombiefeber’! Den kunne være skrevet af en maskine, (hvad den måske også er!). Heri strejfes alle elementer, man tror skal være i en bog for børn. Og det er: vanskeligheder i Herberts familie, et godt øje til nabopigen, en hemmelig hule, en mobbende dreng, der dog hedder Alf, sommerferie, idræt, en mystisk fremmed, truende dyr (hvepse) og som rosinen i zombieenden en ukendt bror, som pludselig dukker op med et brag.