Spørgsmålet om, hvem og hvilke stemmer der bliver gengivet i litteraturen, fylder stadig mere i disse år.

Vi kalder det repræsentation, ’der skal en bredere repræsentation til i litteraturen’, siger de, der protesterer imod, at det ’hvide mandlige blik’ er subjekt og udgangspunkt for den menneskelige, universelle erfaring, mens enhver afvigelse fra den position ses som særlig. Og altså dermed som repræsentant for en bestemt gruppe, der skiller sig ud fra normen.