Digteren Søren Ulrik Thomsen har skrevet en elegisk og elegant hyldest til fortidens spionromaner, ’Honningfælder’. Et prosadigt ikke om spioner i strømlinede sportsvogne med luksuøse damer, nej, fortidens tarvelige og traurige, som kommer ind fra kulden for at lide en krank skæbne. Ofte lokket over fra Øst til Vest af honningfælden. Vestens glæder og fristelser eller kanske en smuk kvinde, velduftende, velunderrettet, men falsk og fatal som vand.

Såsom den østtyske svømmepige Christel i nordmanden Gard Sveens aldeles glimrende spionroman ’Bjørnen’. Christel hopper af i Oslo i midten af 70’erne. Men bliver mod sin vilje og kærlighed til en lokkedue for norske embedsmænd inden for ubåde og Nato. Så forsvinder hun.