Det er svært at holde af Rune Filtenborg, trampolinspringer, enspænder, gammelklog nørd og hovedpersonen i Henning Mortensens mærkelige roman ’Trampolin’. Det gammelkloge barn er ingen sjældenhed i litteraturen, oftest forekommer han i én af to skikkelser: som duperende minifilosof, strøende om sig med poetiske betragtninger, eller som obsternasig mønsterelev fuld af bedrevidende og snusfornuftige kommentarer.

Rune Filtenborg hører til den sidste slags, og det kunne for så vidt være både forskrækkende og interessant at blive hjulpet ind i hovedet på en overbegavet, ubehjælpsom dreng, tilmed af den mindre sympatiske slags.