»Med denne type omslag handler det meget om at fange en viktoriansk 1800-tals stemning. Man må gerne kunne fornemme, at historien foregår på et stort gods eller en herregård. Samtidig skal man kunne mærke, at den her spændende mand med kalvekrøs og lækkert hår står lige bagved kvinden – parat til at løsne båndet i hendes kjole og langsomt afklæde hende.
Omslaget skal dog være spiseligt, ikke for ’farligt’ og alligevel med antydning af noget bar hud, hvor man ikke afslører for meget, men alligevel skaber en lokkende og pirrende stemning. Man skal jo gerne kunne sidde og læse bogen i toget uden at blive pinlig …





