Anton på ti år har tunge tanker på vegne af uligheden og alverdens børn. En lille gnaver er ikke som de andre. Og så er der historien om den ensomme mand på bænken. Tre billedbøger går mere eller mindre vellykket i sort.
Et digt og en billedbogstekst. Det er det samme. Begge steder gælder det om at holde (digter)tungen lige i munden, for det er så lidt, der skal til for at få læsset til at vælte. Omvendt kan et lillebitte greb være med til at holde balancen på selv den dristigste konstruktion. En særlig stemning.
Eller en tegner, som er med og forstår.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
