»’Nicholas Nickleby’ er årsagen til, at jeg laver teater i dag. Jeg var fuldkommen besat af den historie«, siger hun.
»Den fortælling gjorde, at jeg kom til at læse Shakespeare. Det var mit første møde med en længere episk fortælling. Det var første gang, jeg oplevede, at det lønner sig at gå ind i det, der tager lang tid og er slidsomt, noget der foregår i en anden tid, glæden ved det fjerne. At være i attenhundredetallets London, fattiggården, det, der var fjernest fra mig, som var den her middelklassepige«.
Charles Dickens’ roman fra 1848 var begyndelsen på et langt tykt reb, man kan holde i, mens man går på en stejl bjergskråning, siger Wiedemann. For hende gælder det om at finde langtidsholdbare forfatterskaber.
»Dickens var min første, den der virkelig kunne noget, en man kunne holdes fast i«.
