Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Katrine Wiedemann i drømmeland. Foto: Miriam Dalsgaard

Katrine Wiedemann læste Dickens og blev klogere: »Vi er meget mere fortvivlede, end vi lader som om. Meget mere ensomme, meget mere på røven, og det gælder os alle sammen«

’Nicholas Nickleby’ kunne rumme de helt store følelser, og så behøvede Katrine Wiedemann ikke være bange for sine egne, dengang hun var 13, og hendes forældre blev skilt. Charles Dickens roman om den fattige dreng gav hende et sted, som kunne håndtere følelser, der ikke var plads til i hende selv.

FOR ABONNENTER

»Den fortælling gjorde, at jeg kom til at læse Shakespeare. Det var mit første møde med en længere episk fortælling. Det var første gang, jeg oplevede, at det lønner sig at gå ind i det, der tager lang tid og er slidsomt, noget der foregår i en anden tid, glæden ved det fjerne. At være i attenhundredetallets London, fattiggården, det, der var fjernest fra mig, som var den her middelklassepige«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden