Hen over sommeren 2019 taler Jes Stein Pedersen med otte markante personer fra ind- og udland om litteratur, der har haft en afgørende betydning for dem. Bogen, der trøstede, førte til vigtige erkendelser, gav indsigt i hvor ens vi mennesker er, støtte efter oplevelse af vold og ensomhed, åbnede for en ny karriere, åbnede til nye amoralske verdener m.m.
Han lagde ud med Frederik Cilius, der fortæller om Dostojevskijs ’Forbrydelse og straf’, som udkom på russisk i 1866. De øvrige i serien er forfatter Siri Hustvedt (om ’Stormfulde højder’ af Emily Brontë), psykiater Anne Lindhardt (om ’Professor Hieronymus’ af Amalie Skram), semiotikprofessor Frederik Stjernfelt (om J.L. Borges ’Aleffen’), forfatteren Jonathan Franzen (om ’Desperate personer’ af Paula Foxx), instruktør Katrine Wiedemann (om ’Nicholas Nickleby’ af Charles Dickens) og Per Petterson (om Simone de Beauvoirs ’En velopdragen piges erindringer’) samt forfatter og debattør Geeti Amiri (om ’Constance Ring’ af Amalie Skram).
Artiklerne bliver samlet her på siden i takt med, at de udgives.