Abstrakt sansende og sprogligt præcist bearbejder Herta Müller socialismens traumer i en bog, der samler hendes essays fra 1990’erne.

Man får gåsehud: Nobelprismodtager har et foruroligende blik for, hvordan magtens sprog ødelægger samfund

Der er små befriende grin i Müllers alvor, der ellers dominerer teksterne i ’Sult og silke’, der jo også ligesom skal bære nogle af Europas helt store traumer på deres skuldres gåsehud. Arkivfoto Klaus Holsting
Der er små befriende grin i Müllers alvor, der ellers dominerer teksterne i ’Sult og silke’, der jo også ligesom skal bære nogle af Europas helt store traumer på deres skuldres gåsehud. Arkivfoto Klaus Holsting
Lyt til artiklenLæst op
04:21

Herta Müller stortrives smertefuldt i essayet og dets grænseland mellem anekdote og analyse, mellem selvbiografi og teori. ​​

Uanset hvad hun skriver om, skriver hun også altid om politisk undertrykkelse, om magtens afsmitning på sproget, om mennesket versus systemet. Det skriver hun om, når hun skriver om blomster og påklædning og om forskellen på at bande på rumænsk og på tysk – så skriver hun også om at være mindretalstysker, eller bare borger, i Ceaușescus Rumænien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Efter en pause skiftede dommeren mening i sag mod dansk vaccineforsker

    2. 2

  2. »Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«

    3. 3

  3. Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«

    4. 4

  4. JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke

    5. 5

  5. Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen

    6. 6

  6. Politiken mener: Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her