0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er langt mere ramasjang i bogen end i filmen: Ingen går tomhændet fra læsningen af denne lille sci-fi-klassiker

Sci-fi-mesterværket ’En picnic i vejkanten’, der ligger til grund for Tarkovskijs film ’Stalker’, er udkommet på dansk, og sikke en næsten gratis lykke det er.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Still fra 'Vandringsmanden'
Foto: Still fra 'Vandringsmanden'

Den lille bog 'En picnic i vejkanten' fra 1972 er afsættet for Andrej Tarkovskijs film 'Vandringsmanden' fra 1979, som scenen herover er fra, men der er langt mere ramasjang i bogen end i filmen. Først nu er den oversat til dansk.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er utroligt, hvad den læsende danske offentlighed bliver begavet med af oversættelser for tiden. Vanvittig gode værker, vanvittig vigtige værker, bøger, man har efterspurgt oversættelser af i årevis, og bøger, man ikke anede, man burde kende. ​​

Til den sidste kategori hører, for mit vedkommende, ’En picnic i vejkanten’ af det russiske brødrepar Arkadij & Boris Strugatskij. Det er en science fiction-bog fra 1972, men altså først nu oversat til dansk og udgivet af Forlaget Kosmos, som også udgav Jevgenij Zamjatins dystopiske sci-fi-klassiker ’Vi’ fra cirka 1920.

’En picnic i vejkanten’ er bogforlægget for Andrej Tarkovskijs filmiske perle ’Stalker’ (på dansk: ’Vandringsmanden’) fra 1979, men i modsætning til filmen, som langsommeligt og stilfærdigt dvæler ved den mystiske zone, som er omdrejningspunktet for både film og bog, er der langt mere ramasjang i bogen. Der er flere lommelærker og bandeord. Den er mere noir, mere næsten 50’er-agtig i sine dialoger og sin handling og stemning. Ligesom Tue Andersen Nexø i Information ved jeg heller ikke, om det skyldes originalen eller oversættelsen, men faktum er, at folk i romanen siger: »Klap i«. »Hold kæft, røvhul«. Og: »Gysser – det kan jeg godt lide«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce